Forsøgsprojekterne med dynamiske varmeregnskaber er afsluttet pr. 31. december 2021, og Aalborg Universitet har offentliggjort den kvalitative del af en forskningsbaseret evaluering af projekt Dynamisk Varmeregnskab. Som ekspert stiller jeg mig kritisk over for grundlaget af denne rapport, og det er der flere årsager til. Det folder jeg ud i syv punkter her.
1) Grundlaget for evalueringen er forkert
Helt grundlæggende er der ikke styr på hypotesehåndteringen, og dermed mangler grundlaget for hele evalueringen og baggrunden for konklusionen. Det skyldes, at evalueringen mangler et sammenligningsgrundlag. Rapporten undersøger, om det giver værdi at få information om indeklimaet. Og ja – det gør det. Det viser andre projekter også. Problematikken er, at når man evaluerer projekter, skal man altid holde to ting lige op imod hinanden for at kunne konkludere retmæssigt, og det gør forfatterne ikke. Hvis de havde gjort det, havde de evalueret det på en økonomisk baggrund, fordi det er sådan, den eksisterende regnskabspraksis fungerer.
Forfatterne sammenligner med ikke-sammenlignelige projekter. Man burde sammenligne med projekter, hvor man måler indeklima, men hvor det ikke kobles sammen med varmemåling. Det har man ikke gjort. Man har ikke et referencepunkt i denne rapport. Tværtimod sammenligner de et afregningsprincip, hvor der udelukkende er fokus på økonomi med nyt afregningsprincip, hvor der udelukkende er fokus på indeklima.
2) Fejlagtig beskrivelse af de eksisterende regnskabsprincipper
Beskrivelsen af de eksisterende regnskabsprincipper er desuden forkert, og dermed er endnu et sammenligningsgrundlag misvisende. I rapporten står der: ”I etageejendomme i Danmark er varmeregnskaber traditionelt udført på baggrund af målere placeret på individuelle radiatorer, enten analoge fordampningsmålere, der skal aflæses manuelt, eller digitale temperaturmålere, der måler radiatorernes overfladetemperatur og kan fjernaflæses. Disse målinger er derefter blevet brugt til at fordele udgifterne til opvarmning mellem beboerne evt. med justering for boliger med særligt udsat beliggenhed (f.eks. gavl- eller tagboliger). I nogle etageejendomme fordeles varmeudgifterne dog uden målinger, men baseret på boligens kvadratmeterantal.”
Fakta er, at siden 2014 har det været et lovkrav, at der skal være energimålere i nybyggeri. Samtidig blev det ulovligt at installere fordampningsmålere i 2021, og i 2027 bliver analoge fordampningsmålere ulovlige at anvende til varmeafregning. Langt de fleste er allerede udskiftet til digitale fordelingsmålere. Derudover er det kun helt undtagelsesvist, at man kan afregne varmen på baggrunden af boligens kvadratmeterantal. Det kan eksempelvis være pga. renovering, eller det kan gælde i bevaringsværdige bygninger – fælles er dog, at det kræver dispensation fra byrådet.
Som nævnt ovenfor skriver forfatterne, at målingerne bliver brugt til at fordele udgifterne til opvarmning af boligerne evt. med justering for boliger med udsat beliggenhed (f.eks. gavl- eller tagboliger). Det er heller ikke korrekt.
Sandheden er, at de sidste 20 år har det været et lovkrav, at man korrigerer varmeregningen for udsat beliggenhed. Det gøres ved en varmetabsberegning, som laves af fagpersonale, f.eks. ingeniører. På den måde sikrer den nuværende lovgivning, at varmeregningen fordeles retfærdigt mellem beboerne. Samtidig sikrer den nuværende lovgivning, at den enkelte beboer betaler for sin egen regning og derfor har et økonomisk incitament til at spare på energiforbruget – til gavn for klimaet.
3) Fejl og mangler i dynamiske varmeregnskaber
I analysen af dynamiske varmeregnskaber er der et selvstændigt punkt, der handler om fejl på målere eller månedsrapporter. Det giver mig en indikation af, at der er en del af tage fat i. Rapporten viser også, at de dynamiske varmeregnskaber har været til stor frustration for både beboere og driftspersonale pga. fejl på målere, og fordi hverken beboere eller driftspersonale har kunnet forstå månedsrapporten: ”En overvægt fortalte, at de i starten af projektet havde været positivt stemt, men at de grundet vanskeligheder med at forstå systemet og regulere deres indeklima, efterhånden oplevede frustration og afmagt,” står der i rapporten.
Informant 3 siger også: ”Udfordringen i det her forsøg har bare været, at det har været enormt svært at trænge igennem med budskabet, fordi de [måneds]rapporter, som er kommet, har været fejlbehæftede, uigennemsigtige, misvisende, dårlige, upræcise.”
Samtidig har der været mange eksempler på fejl og mangler, som leverandøren har håndteret langsomt og utilstrækkeligt. I rapporten står der: ”Generelt gives der udtryk for, at lange reaktionstider fra leverandørens side har stor indvirkning på beboernes tiltro og dermed engagement i projektet.”
Og beboeren Stig siger: ”[…] vi har haft meget bøvl med det. Min måler sad lige, så solen skinnede ind på den, og det skal den jo ikke. Den er så blevet flyttet nu [efter 1,5 år med forsøgsprojektet].”
4) Højere standarder med traditionelle varmeregnskaber
I offentlige udbud i målerbranchen kan der mødes krav om, at hvis der opstår fejl på en måler, skal den identificeres inden for 24 timer og udbedres inden for 14 dage. Derudover skal data indsamles på timebasis, de må maksimalt være 24 timer forsinket, og de skal naturligvis være retvisende. Alle aktørerne i målerbranchen kan levere løsninger på disse vilkår.
Når disse standarder sammenlignes med beskrivelser fra rapporten, må jeg konstatere, at standarder fra målerbranchen er langt højere, end tilfældet er med dynamiske varmeregnskaber. I rapporten er der eksempler på, at beboere har oplevet fejl på deres målere og ventet i et halvt år på at få dem udbedret. Og når der er fejl på målerne, bliver de testet ved at sætte en ny måler op – i stedet for at tage den med i et laboratorie, som ellers er almindelig praksis i vores branche:
”Elektrikeren har snakket om, at nogle steder hvis der er nogen, der synes, at den måler forkert, så bliver der sat en kontrolmåler op. Det vil sige, at [leverandøren] måler på begge to i en periode, og det skulle de egentlig gøre i 14 dage. Men der kan sagtens gå et halvt år, inden man får besked på, at vi har egentlig målt nu. Så det er sådan lidt langsommeligt hele tiden fra [leverandørens] side, synes jeg,” siger informant 1.
Desuden har boligforeningerne og driftspersonalet ikke fået det leveret, de havde fået stillet i udsigt. De har bl.a. ikke fået adgang til realtidsdata, hvor de f.eks. kunne se, hvornår de skulle lufte ud:
”[Beboerne] er også blevet lovet fra starten, at der ville komme en elektronisk løsning, hvor folk ligesom kunne logge ind og nærmest i realtime kunne se – hvis de åbnede vinduet, skulle de nærmest kunne se det i realtime, ”hov, nu falder mit CO2 niveau”. Alle de der ting er jo aldrig kommet,” siger informant 3.
Og informant 5 siger: ”Vi var blevet lovet, at vi ville få sådan et administrator-login, så vi sådan kunne tage i større puljer og se f.eks. i blokke. Se, hvordan ser denne her blok ud, er der noget? Og så skulle der komme nogle alarmer og sådan noget. Men det er aldrig kommet til at virke.”
I de indeklimamålere, vi normalt bruger i branchen, får beboerne respons – ligesom røgalarmen larmer, når det brænder, giver indeklimamålere også signal om, at der er behov for udluftning. Det får med ikke med målerne i dynamiske varmeregnskaber. Det svarer altså til, at man ved månedens udgang får besked på, at der har været brand i bygningen.
5) Placering af indeklimamåler
Fortalerne for dynamiske varmeregnskaber har argumenteret for, at den anvendte metode er mere fair, fordi der tages højde for lejlighedens placering i ejendommen, solindfald mv. Rapporten konkluderer dog, at der har været mange udfordringer med, at bygningernes udformning og vejrforhold har påvirket målingen:
”Den retfærdighed, der skulle være indbygget i dynamisk varmeregnskab, til dels vil afhænge af den konkrete udformning og orientering af bygningen i forhold til solindfald samt af muligheder for placering af målere i lejlighederne, i forhold til både solindfald og fugtgenerering,” står der i rapporten.
”I nogle afdelinger har de oplevet, at bygningens installationer til henholdsvis varme og ventilation har påvirket målingerne på en sådan måde, at beboernes mulighed for at påvirke deres indeklima har været begrænset,” står der ligeledes i rapporten.
Dermed er der mange forhold, beboerne reelt ikke har indflydelse på, som deres varmeregning bliver påvirket af. Den retfærdighed, som systemet skulle have medført, har dermed slået fejl. På den baggrund må jeg konkludere, at de traditionelle varmeregninger er mere fair, fordi beboerne her kun betaler for deres eget forbrug, og fordi lejligheder med udsat beliggende bliver korrigeret jf. loven.
I rapporten bliver også stillet spørgsmålstegn ved målerens placering:
”Opsætningen er misvisende, og det er noget, jeg har pointeret helt fra dag et. Hvorfor skal min sidde i stuen, når dem, der har et selvstændigt køkken, der sidder den også i stuen, men de laver jo ikke mad i stuen. De har ikke den fugt og varme, som jeg har i min stue. Jeg synes, at den måler skulle have siddet individuelt efter lejligheden og ikke bare sættes i alles stuer. Dem, der har et køkken, hvor de kan lukke døren, får aldrig fugt og varme, som hvis køkkenet var i stuen,” siger beboeren Stig.
Tidligere rapporter fra projekter, hvor der er målt på indeklima, viser også, at der kan være store udsving i målingerne fra rum til rum, hvorfor en måler pr. lejlighed langt fra er tilstrækkeligt. Som minimum bør der installeres én måler i hvert rum for at kunne give et retvisende billede af indeklimaet. I sidste ende er det beboerne, der kommer til at betale for installeringen af flere målere. Hvis ikke det sker, er det eneste alternativ, at de skal leve med unøjagtige målinger.
6) Energifrås
Ved at indføre dynamiske varmeregnskaber er der ikke længere noget incitament til at spare på varmen, og dermed risikerer energiforbruget at stige. Det er kontraproduktivt ift. den grønne omstilling. Eksempelvis nævner beboerne, at der ikke er noget incitament til at skrue ned for varmen eksempelvis ifm. rejser. Ligeledes fortæller beboerne, at de har fået at vide, at de skal have samme antal grader i hele lejligheden:
”Så må vi, der gerne vil have det koldere, når vi skal sove, åbne et vindue en times tid før. Det synes jeg ikke giver helt mening ift. klimaet. For hvorfor skal man varme et rum op og bruge 12-14 timer på at have varme på, og så går du ind og lukker al varmen ud igen? Det kan ikke være særligt klimavenligt, tænker jeg,” siger beboeren Søren. For beboerne kan det altså betale sig at fyre for fuglene. Det er særligt problematisk, da en fjerdedel af den gennemsnitlige danskers klimaaftryk stammer fra netop opvarmning af husstanden.
Også i både dansk- og europæisk lovgivning er det et krav, at beboerne kan se deres eget forbrug, og at de skal betale efter det. Årsagen er, at analyser viser, at beboerne sparer op til 10% af deres energiforbrug, når de selv skal betale for det målte energiforbrug. Beboerne kan gennem traditionelle varmeregnskaber aflæse deres forbrug på et display på den måler, der sidder på radiatoren. Denne aflæsning har beboerne heller ikke adgang til gennem dynamiske varmeregnskaber, fordi der ikke er et display på måleren.
7) Beboerne vil betale for eget forbrug og ikke naboens
Fortalerne for dynamiske varmeregnskaber hævder, at de fører til en mere retfærdig fordeling af varmeudgifterne. Spørger man beboerne selv, så ønsker de kun at betale for sit eget forbrug – de synes, det er mest retfærdigt:
”Der er nogen, der nyder godt af, at vi andre vi får strafpoint. Det synes jeg sgu ikke er rimeligt. Man betaler for det, man forbruger. Færdig,” siger Hans.
Derudover har beboerne svært ved at forstå systemet, og selvom de tilpasser deres adfærd til anbefalingerne, er der stadig mange udefrakommende faktorer, der påvirker indeklimaet og dermed deres regning. Det har ført til, at beboerne har stor mistillid til den nye varmeafregningsmetode:
”Folks oplevelser af, hvad de anser for at være ulige vilkår og tekniske problemer, bidrager til en øget mistillid og modstand mod dynamisk varmeregnskab,” står der i rapporten.
80% af de interviewede beboere foretrækker traditionelle varmeregnskaber. I rapporten konkluderer forfatterne dog, at årsagen til, at beboerne ikke er tilhængere af projektet er, at de ikke har forstået det. Bedre kommunikation vil altså kunne ændre deres opfattelse, skriver de:
”Konklusionen syntes at være, at projektet indeholder mange gode ideer, men at manglende kommunikation samt fejl og mangler har stået i vejen for en god modtagelse af det.”
Med mine øjne kan det dog også skyldes, at beboerne har forstået konceptet, men at de synes, det er en dårlig metode.