Fakta – Dynamiske Varmeregnskaber

Hvad er Dynamisk varmeregnskab

Dynamisk varmeregnskab er et koncept, hvor man afregner varmen på basis af indeklimamålinger frem for det faktiske varmeforbrug. Varmemåleren på radiatoren erstattes med en måler, som hvert femte minut måler boligens temperatur, luftfugtighed og CO2-niveau. 

Med Dynamisk varmeregnskab skal man ikke længere forsøge at reducere sit energiforbrug, hvis man vil opnå en lav varmeregning. I stedet skal man forsøge at opretholde et godt indeklima i boligen. Dette gøres eksempelvis ved at holde en gennemsnitstemperatur på 19-22 grader, sørge for masser af frisk luft ved fx at åbne vinduerne og ved at undgå aktiviteter, som øger luftfugtigheden og CO2-niveauet (madlavning, brug af stearinlys, gæster på besøg o.lign.).

Fordelingsnøglen for det såkaldte dynamiske regnskab, tager udgangspunkt i nogle prædefinerede værdiintervaller, som inddeler målingerne i grønne, gule og røde kategorier afhængigt af, om temperatur, fugt og CO2-niveau falder indenfor de anbefalede intervaller for et godt indeklima. Beboere, som formår at holde et godt – grønt – indeklimaniveau, belønnes med at skulle betale en mindre andel af det samlede varmeforbrug, mens beboere med gult og rødt indeklima skal betale mere. 

Forsøgsprojekter med Dynamisk varmeregnskab

Dynamisk varmeregnskab er ikke lovligt ud fra dansk og europæisk lovgivning, som kræver, at der i hver bolig opsættes målere, som måler det præcise varmeforbrug, og at slutbrugeren faktureres på basis af deres faktiske varmeforbrug. Når den gældende lovgivning kræver individuel forbrugsmåling, skyldes det, at beboerne herved får et økonomisk incitament til at spare på deres energiforbrug til gavn for klimaet. 

Men i 2016-17 valgte daværende transport-, bygnings- og boligminister Inger Støjberg at frafalde dette hensyn og give tilladelse til, at boligselskaber kunne søge om dispensation fra gældende regler til at gennemføre forsøg med Dynamisk varmeregnskab. Ansøgningsfristen var 1. juli 2019, og kun boligselskaber, hvor et flertal af beboerne bakkede op om deltagelse i sådan et forsøg, kunne ansøge. 

I alt er fem ejendomme tilknyttet forsøgsprojektet:

  • Domea, Haderslev Boligselskab – afd. 16-25, Skovvænget/Brombærvej (84 boliger)
  • Domea, Boligselskabet Sydfyn, Svendborg – afd. 75-02, Toftemarken/Klintemarken (250 boliger)
  • Domea, Boligselskabet Sydfyn, Svendbord – afd. 75-04, Jægermarken (246 boliger)
  • Domea, Boligselskabet København – afd. 35-25, Gadekærvej (203 boliger)
  • Bo-Vest, Moserne, Tranemosegård (500 boliger)

Alle forsøgene skal være afsluttet senest d. 1. januar 2022.

Dynamisk varmeregnskab kan føre til et øget energiforbrug

Hensigten med den normale forbrugsmåling og -afregning er at give beboerne et økonomisk incitament til at reducere energiforbruget. Det fremgår både af EU’s energieffektiviseringsdirektiv og hensynet bag Målerbekendtgørelsen. 

Med dynamiske varmeregnskaber skal man ikke betale ekstra for et højt energiforbrug, fordi varmeafregningen i stedet er knyttet op på indeklimaet. Man fjerner således det økonomiske incitament til energibesparende adfærd for i stedet at fokusere på beboernes indeklimaadfærd. 

Et godt indeklima er ikke ensbetydende med et lavt energiforbrug. Tværtimod. En måde at opnå gode indeklimamålinger på er fx ved at skrue op for varmen og åbne vinduerne. Hermed bevares en behagelig gennemsnitstemperatur og CO2-niveauet falder som følge af den øgede udluftning. Men samtidigt stiger energiforbruget som følge af det øgede varmetab. Dette nævnes også i Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens vejledning til ansøgning om forsøg med indeklimamåling, hvor man beskriver, hvordan prioritering af indeklima kan medføre et højere samlet energiforbrug for ejendommen.

Ud fra samme perspektiv påpeger Teknologisk Institut i rapporten “Kostægte, retvisende varmeregninger til den grønne omstilling”, at eftersom der ikke er nogen økonomisk gevinst ved at spare på varmen med Dynamiske varmeregnskaber, er det svært at se, hvordan installationen kan blive kosteffektiv.

Dynamiske regnskaber og energirenovering

Ved renovering af ejendomme vurderes, på baggrund af erfaringsnøgletal fra Energistyrelsen, hvor stor en energibesparelse man kan forvente ved den planlagte energirenovering. Skal man fx have lavet nyt tag og mekanisk ventilation, kan man med Energistyrelsens energisparekatalog beregne den forventede energibesparelse.

Eksempelvis har man i de to ejendomme i Svendborg, som indgår i forsøget med Dynamisk varmeregnskab, udskiftet ejendommens tag og etableret mekanisk ventilation, hvilket ifølge Energistyrelsens energisparekatalog forventeligt vil give en energibesparelse på ca. 30%. Beboerne i Svendborg bør derfor som udgangspunkt opnå en energibesparelse på minimum 30% udelukkende på baggrund af de gennemførte renoveringer og uafhængigt af varmeafregningsformen. Dette bør der tages højde for, når forsøgsprojektet med Dynamisk varmeregnskab evalueres. Såfremt evalueringen af forsøgsprojektet viser en opnået energibesparelse på mindre end 30%, må konklusionen være, at dynamiske varmeregnskaber har medført et øget energiforbrug blandt beboerne, der underminerer den energibesparelse, de gennemførte renoveringer ellers ville have medført.

Beboere med et lavt energiforbrug får en højere varmeregning

Med dynamiske varmeregnskaber stiger varmeregningen ikke, hvis man har et højt energiforbrug, når blot man opnår gode indeklimamålinger ved fx at lufte mere ud. Derfor vil mange beboere, som tidligere har haft en høj varmeregning som følge af et højt energiforbrug, opleve, at de får en lavere regning med Dynamisk varmeregnskab. Omvendt vil mange beboere, som er vant til at få en lav varmeregning, fordi de har været gode til at spare på deres energiforbrug, modtage en højere regning med Dynamisk varmeregnskab. Der sker således en omfordeling af varmeudgifterne, som ikke længere er sammenhængende med den enkeltes reelle forbrug.

I den sammenhæng skal man være opmærksom på, at selvom beboerne ikke længere afregnes ud fra deres individuelle forbrug, skal den samlede varmeregning for ejendommens samlede forbrug stadig betales til leverandøren. Det er blot fordelingen af, hvilke beboere, som skal bære den største del af regningen, der ændrer sig. Således er det ikke længere de beboere, der har brugt energien, som skal betale for den. I stedet tilfalder regningen de lejere, som ikke er gode nok til at lufte ud og holde et godt indeklima. 

I juni 2020 publicerede Aalborg Universitet et midtvejsnotat for forskningsprojektet Dynamisk varmeregnskab, hvori man kan se, at en stor del af de lejere, som deltager i det igangværende forsøgsprojekt med dynamiske varmeregnskaber, har oplevet betydelige ændringer i deres varmeudgifter: Mange lejere, som tidligere har haft en lav varmeregning som følge af deres energibesparende adfærd, pålægges nu en højere varmeudgift, mens lejere som grundet et højt energiforbrug har været vant til en høj varmeregning, nu kan slippe med en lavere varmeudgift. 

Sådan udregnes varmeregningen med Dynamisk varmeregnskab

Med dynamiske varmeregnskaber har varmeregningen ikke længere noget at gøre med, hvor meget varme man bruger. I stedet baseres varmeregningen på indeklimaet.

Med dynamiske varmeregnskaber vil beboere, som opholder sig meget i hjemmet, kunne forvente at få en højere varmeregning uanset varmeforbrug. Det drejer sig fx om pensionister, arbejdsledige, sygdomsramte beboere, hjemmegående o.lign. Det skyldes, at de udleder mere CO2 inden for hjemmets fire vægge. Det samme gør sig gældende for husstande, hvor mange personer bor under samme tag, fx børnefamilier. Med indførslen af Dynamisk varmeregnskab vil det derfor ofte være beboere, som i forvejen er økonomisk pressede, der får en højere regning. 

En indeklimamåler måler hvert femte minut boligens temperatur, luftfugtighed og CO2-niveau, og de målte værdier inddeles herefter i grønne, gule og røde kategorier afhængigt af, om de målte værdier falder inden for det anbefalede interval. Grøn kategori afregnes efter laveste tarif, mens gul og rød udløser et straf-tillæg. 

Et godt indeklima opnås ved at åbne vinduerne og sikre masser af frisk luft og ventilation, så CO2- og evt. luftfugtighedsniveauet sænkes, samtidigt med at man forsøger at opretholde en gennemsnitstemperatur på 19-22 grader. 

Adfærd, der fører til et dårligt indeklima, inkluderer fx madlavning, brug af stearinlys, tørring af tøj, besøg af gæster med videre.

Ingen sammenhæng mellem indeklima og energiforbrug

Forskning viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem indeklima og energiforbrug. I det EU-støttede forskningsprojekt om indeklima, Mobistyle, har man kunnet dokumentere, at både boliger med et højt energiforbrug og boliger med et lavt energiforbrug, kan have et godt indeklima, når man måler på temperatur, luftfugtighed og CO2-niveau. Derfor er der ikke fagligt belæg for at koble varmeafregningen op på målinger af indeklima. 

Indeklimamålere er ikke underlagt sikkerheds- og kontrolkrav

Med Dynamisk varmeregnskab hæftes beboernes varmeafregning op på en målertype, som ikke er underlagt nogen krav om standardisering, kontrol og sporbarhed. For i modsætning til både varmefordelingsmålere, vandmålere, elmålere og varmeenergimålere, er indeklimamålere ikke omfattet af en godkendelsesordning. Forbrugsmålere som fx varmemålere skal, ifølge Målerbekendtgørelsen, være i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens regler om måleteknisk kontrol med målere, og nøjagtighed mv. skal kunne dokumenteres. Desuden skal varmemålere overholde EN834 og EN835.

Fugt- og CO2-målere er derimod ikke underlagt disse regler. Det betyder blandt andet, at målertypernes præcision over tid ikke er dokumenteret på en standardiseret og sammenlignelig måde. Ligeledes er der ingen standardiserede laboratorier, der beskriver, hvordan en fugt- eller CO2-måler skal verificeres, herunder hvilke afvigelser, der måtte være i målingerne ved bestemte koncentrationer af CO2. 

Dermed har man reelt ingen garanti for, at målingerne og den dertil knyttede afregning er korrekt, og man har ringe mulighed for at efterprøve det. Skulle der opstå tvivlsspørgsmål og uenighed omkring varmeregnskabet, vil det således både stille lejer og udlejer i en situation, hvor det er svært at løfte bevisbyrden og dokumentere eventuelle påstande om ukorrekte eller manipulerede målinger.

I en rapport fra Teknologisk Institut fra december 2020, skriver Teknologisk Institut om Dynamiske varmeregnskaber, at man ved en eventuel større udbredelse af Dynamiske varmeregnskaber er nødsaget til at gøre målerudstyret til et legalt måleudstyr, idet det skal bruges til at betale efter, og at der i så fald vil være behov for tekniske standarder for nøjagtighed, kalibrerings- eller udskiftningsintervaller mm.

Korrekt placering af indeklimamålere er vigtig

Indeklimamålere er yderst sensitive, og målingerne påvirkes let af en række faktorer. Derfor er det altid vigtigt, at en professionel installatør installerer måleren på baggrund af en faglig vurdering af den bedst egnede placering i den enkelte bolig. 

Indeklimamåleren påvirkes fx af direkte sollys, placering i forhold til vinduer, lukkede døre i boligen, madlavning, placering i forhold til varmeafgivende tekniske installationer osv.

Ligeledes vil målingerne blive påvirket, hvis beboeren fx bevidst eller ubevidst dækker måleren til med tøj eller lignende. Europæiske studier har påvist, at hvis der placeres genstande inden for 50 cm af en måler, som måler på luften, kan det påvirke målingerne i en væsentlig grad. I modsætning til typegodkendte målere, som normalt anvendes til afregning, er der ikke krav om, at indeklimamålere skal have en indbygget manipulationssikring, som indikerer, hvornår målerne er blevet manipuleret ved fx tildækning, og der er derfor ikke mulighed for at se, om de indsamlede data er retvisende.

For CO2-målingerne gælder ligeledes, at CO2 kan variere gennem rummene. CO2 er en gas, som bevæger sig langsomt gennem rum, hvis der ikke er bevægelse i rummet, som kan blande luften. For ældre stillesiddende eller sengeliggende personer, vil koncentrationen af CO2 ofte være højere, netop der, hvor de sidder eller ligger, mens CO2 koncentrationen blot få meter fra dem vil være en helt anden. Samme effekt gælder, hvis dørene mellem rummene i lejligheden holdes lukket. Såfremt man kun anvender én eller få indeklimamålere i boligen, vil målingerne derfor kunne variere betydeligt afhængigt af placeringen og beboernes brug af den enkelte lejlighed. 

Samtlige indeklimamålere dumpet i test

Med Dynamisk varmeregnskab beregnes lejernes varmeudgifter ud fra målinger fra en indeklimamåler. Mens sådanne målinger måske kan være gode nok som overordnet indikation på indeklimaet, skal man passe på med at knytte udgifter i kroner og ører op på målerens nøjagtighed. 

Indeklimamålere er generelt unøjagtige i deres målinger, som man blandt kan læse i artiklen ”Indeklimasensorer – anvendelsesmuligheder og begrænsninger” publiceret i HVAC magasinet i 2019. Heri beskrives et studie på DTU, hvor man har testet trådløse indeklimamålere fra seks forskellige producenter som led i Energistyrelsens Forsknings- og Udviklingsprogram, ELFORSK og projektet ”Fair Commissioning”. 

Ingen af de testede indeklimamålere blev fundet gode nok, idet kun én af de testede målere levede og til producentens angivne nøjagtighed af relativ luftfugtighed. Og slet ingen af indeklimamålerne levede op til producentens angivne CO2-nøjagtighed. 

Ingen af de testede indeklimamålere målte altså nøjagtigt.

Dertil kommer, at CO2-målere driver med tiden, og derfor har behov for kalibrering ca. hver fjortende dag. For den mest korrekte kalibrering, skal måleren tages udenfor, så den kan nulstilles ud fra CO2-niveauet ude. De fleste indeklimamålere er dog indstillet til automatisk kalibrering, hvor udgangspunktet for kalibreringen er de lavest målte CO2-niveauer i boligen målt over den seneste periode. Har boligen ikke været tom i tilstrækkeligt lang tid i denne periode, vil kalibreringen tage udgangspunkt i et for højt CO2-niveau og målingerne vil fremadrettet blive forkerte. Dette kan fx ske, hvis man har kæledyr, som er hjemme hele dagen, eller hvis man er sygdomsramt eller sengeliggende, og derfor ikke forlader boligen. 

Én indeklimamåler pr lejlighed er ikke nok

I forsøgsprojektet med dynamiske varmeregnskaber, har man installeret én indeklimamåler pr lejlighed på et centralt placeret sted i lejligheden. Men en enkelt måler er ikke nok til at få et validt billede af indeklimaet i hele lejligheden.

I det internationale Mobistyle-projekt om energiadfærd og indeklimaadfærd, som blandt andet også omfatter forsøg med Himmerland boligforening, har man kunnet se, at der fra rum til rum var store udsving (op til 200 pct.) i målingerne i den enkelte bolig. Samtidig fremgår det også af Mobistyle-projektet, at der fra lejlighed til lejlighed var stor forskel på, hvilket rum i boligen, som var mest repræsentativt for hele boligen i forhold til indeklimamålingerne. Derfor er man nødt til at have målere flere steder i boligen, hvis man vil have et reelt billede af indeklimaet, og målerne bør ikke nødvendigvis placeres samme sted i samtlige lejligheder i en ejendom. 

Vejret og Dynamiske varmeregnskaber

På dage med solskin eller højt vandindhold i luften, fx regnvejrsdage, er det umuligt at undgå overskridelser af de anbefalede temperatur- og fugtværdier. Derfor har man ved Dynamisk varmeregnskab valgt ikke at medregne data for sådanne dage. 

Ifølge DMI, havde vi i 2019 1.729 solskinstimer og 224 nedbørsdøgn i Danmark.

Fordele ved indeklimamålinger

Der er mange fordele ved indeklimamålinger. For det første kan det medvirke til at øge beboernes opmærksomhed på deres adfærd, og hvordan det påvirker indeklimaet. For det andet kan det give nyttig viden for boligejeren i forbindelse med fx renoveringsprojekter og vedligehold af bygningen. Og for det tredje kan indeklimamålinger knyttes sammen med smarte ideklimaløsninger som fx automatisk ventilation mv. Indeklimamålinger bør dog ikke lægges til grund for varmeafregningen, da indeklima og varmeforbrug ikke er naturligt sammenhængende, og da god indeklimaadfærd ikke er det samme som energibesparende adfærd.