FAQ – Oftest stillede spørgsmål om dynamisk varmeregnskab

Hvem står bag Dynamisk varmeregnskab?

Forsøgsprojekterne med dynamiske varmeregnskaber gennemføres i nogle boligafdelinger hos Domea.dk og BoVest med støtte fra Landsbyggefonden. Forsøgsprojektet følges af forskere fra DTU og SBi ledet af rådgivningsvirksomheden Exergi anført af Göran Wilke, idémanden bag konceptet ”Dynamisk varmeregnskab” og ejer af IC-meter, der også er leverandøren af de indeklimamålere, der anvendes i forsøgsprojektet.

Dispensation til af afvige fra den gældende lovgivning om varmeafregning på baggrund af måling af det faktiske forbrug for at deltage i forsøgsprojektet er givet til de deltagende boligafdelinger af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Landsbyggefonden har lovet Transport- og Boligministeriet, at der gennemføres en evaluering af projektet.

Vil Dynamisk varmeregnskab føre til energibesparelser?

Formålet med det igangværende forsøgsprojekt med dynamiske varmeregnskaber er at undersøge, om dynamiske varmeregnskaber medfører et bedre indeklima og samtidigt sænker de deltagende ejendommes energiforbrug.

I forbindelse med implementeringen af dynamiske varmeregnskaber har samtlige deltagende ejendomme fået foretaget energirenovering af bygningen, som i sig selv må forventes at give en energibesparelse, som skal betragtes uafhængigt af forsøget med Dynamisk varmeregnskab. Eksempelvis har man i Svendborg fået nyt tag og mekanisk ventilation, hvilket i sig selv burde give en energibesparelse på ca. 30%.  Det betyder i praksis, at evalueringen af forsøget med Dynamiske varmeregnskaber skal vise en samlet energibesparelse på mindst 30% – ellers må konklusionen være, at Dynamisk varmeregnskab har medført en stigning i beboernes energiforbrug. 

Det må betragtes som værende usandsynligt, at de dynamiske regnskaber i sig selv fører til et sænket energiforbrug, idet man fjerner beboernes økonomiske incitament til at sænke energiforbruget. 

Hvor traditionelle forbrugsbaserede varmeregnskaber belønner et lavt energiforbrug, kan man med dynamiske varmeregnskaber bruge lige så meget varme man vil, uden at man skal betale for det øgede forbrug. Dynamisk varmeregnskab udregner varmeregnskabet på basis af det målte indeklima, som er uafhængigt af beboernes energiforbrug. Der gives derfor ikke økonomisk tilskyndelse til energibesparende adfærd. Tværtimod kan gode indeklimamålinger opnås ved at øge udluftningen med åbne vinduer for at sænke CO2-niveauet, samtidigt med at man skruer op for varmen for at opretholde den anbefalede gennemsnitstemperatur på 19-22 grader. 

Vil Dynamisk varmeregnskab medføre en højere varmeregning til beboerne?

For mange beboere må det forventes, at dynamiske varmeregnskaber fører til en højere varmeregning. 

Foreløbige resultater fra forsøgsprojektet viser, at nogle beboere, som plejer at have en lav varmeregning, fordi de har et lavt energiforbrug, nu har fået en højere varmeregning. 

For beboere, der har et højt energiforbrug, gælder det dog, at mange har fået en billigere regning, idet de ikke længere afregnes ud fra deres energiforbrug. Er man god til at lufte ud og opnå gode indeklimamålinger i forhold til CO2, fugt og temperatur, opnår man nemlig en lavere regning og omkostningerne for et højt energiforbrug betales i stedet af de beboere, som opnår dårligere indeklimamålinger. 

Kan alle vælge at bruge Dynamisk varmeregnskab?

Afregning på basis af indeklimamålinger er ikke tilladt i henhold til hverken dansk eller europæisk lovgivning (EUs Energieffektivitetsdirektiv), som foreskriver, at varme skal måles og afregnes på baggrund af individuelle målinger af den enkelte boligs reelle forbrug. 

Kun boligafdelinger, som har fået dispensation fra Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen til at deltage i forsøgsprojektet, må anvende dynamiske varmeregnskaber. Der var ansøgningsfrist 1. juli 2019, og de fem boligafdelinger, som har fået en midlertidig dispensation, skal senest ophøre med at bruge dynamiske varmeregnskaber ved udgangen af 2021. 

Hvad viser de foreløbige resultater fra forsøg med Dynamisk varmeregnskab?

De foreløbige resultater fra det igangværende forsøg med dynamiske varmeregnskaber er præsenteret i et midtvejsnotat fra Aalborg Universitet i juni 2020. Resultaterne viser blandt andet, at lejere med et lavt energiforbrug har fået en højere varmeudgift, mens lejere med et højt varmeforbrug har fået en lavere varmeudgift. Midtvejsnotatet ser ikke nærmere på udviklingen i energiforbruget.

Af midtvejsnotatet fremgår det, at lejerne har svært ved at forstå beregningerne og datagrundlaget i deres nye varmeregnskaber, og at der derfor har været mange beboerhenvendelser til driftspersonalet. Mange beboere har udtrykt overraskelse og irritation over, at almindelig brug af boligen som fx gæster og brug af levende lys fører til afregning efter rød kategori, selvom de generelt har forsøgt at holde boligen indenfor den grønne kategori. 

Der er tidligere blevet gennemført forsøg i mindre skala med Dynamisk varmeregnskab i 2012/2013. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderede dengang, at de indhentede erfaringer fra forsøget ikke var tilstrækkelige til at indføre regler om fri adgang til fordeling af varmeudgifter på grundlag af indeklimamålinger. 

Hvordan sikrer man, at indeklimamålerne måler korrekt?

Indeklimamålere er i dag ikke underlagt nogen form for krav om sikkerhed, kontrol og sporbarhed sådan som forbrugsmålere til måling af fx varme, el, gas og vand er det. 

Man kan derfor ikke garantere, at indeklimamålerne måler korrekt.

Blandt andet er målernes præcision over tid ikke dokumenteret på en standardiseret og sammenlignelig måde. 

Sensorer, som anvendes til måling af fugt og CO2, er ikke underlagt Sikkerhedsstyrelsens regler om måleteknisk kontrol, sådan som målere, der er underlagt MID, er det.  

Det er heller ikke beskrevet af noget standardiseret laboratorium, hvordan CO2-målere og fugtmålere skal verificeres og hvilke afvigelser, der måtte være i målingerne ved bestemte CO2-koncentrationer. 

Ifølge Målerbekendtgørelsen, som traditionelle forbrugsmålere er underlagt, er der entydigt krav om, at målernes målinger skal være sporbare i forhold til en bestemt referencemåling. Denne sporbarhed er heller ikke standardiseret for indeklimamålere. 

Co2-målere driver over tid og har behov for jævnlig kalibrering. CO2-målerne måler kun korrekt, hvis der med kalibreringen nulstilles til et udgangspunkt, der svarer til CO2-niveauet udenfor i den friske luft. Dette er dog ikke praktisk muligt, hvorfor CO2-målere typisk har indbygget en egenkalibrering, hvor der nulstilles i forhold til det laveste CO2 døgnniveau i det miljø, måleren er installeret i. Dette er optimalt set et CO2-niveau, hvor beboerne har været ude af boligen i længere tid, således at CO2-niveauet i boligen er dalet til noget nær udendørs niveau. Men for eksempelvis ældre og syge, som sjældent forlader hjemmet i længere tid ad gangen, eller for beboere med kæledyr i lejligheden vil CO2-niveauet aldrig nå tilstrækkeligt langt ned. Kalibreringen og den efterfølgende måling vil derfor være forkert.

Hvordan prisfastsættes tariffen ved dynamiske varmeregnskaber?

På basis af det foregående års samlede varmeforbrug udregnes grundtaksten, som er den pris beboerne skal betale for den del af tiden, hvor deres indeklima er i grøn kategori samt en tillægstakst for henholdsvis den gule og den røde kategori. Forventningen er, at det samlede indkrævede beløb er dækkende for den samlede varmeregning, boligselskabet skal betale til leverandøren. 

Der er dog en risiko for, at hvis alle beboere udviser en eksemplarisk indeklimaadfærd og dermed primært afregnes efter grøn tarif, indkræves der ikke penge nok til at dække den samlede varmeregning, som fra leverandørens side stadig er forbrugsafhængig. Ligeledes er der en risiko for, at beboernes varmeforbrug vil stige, når de ikke længere afregnes ud fra deres forbrug, hvorfor den samlede varmeregning i sidste ende vil blive større, end der er budgetteret med i takstfastsættelsen. 

Om det er beboerne eller boligselskabet som påtager sig den eventuelle ekstraregning er uafklaret.