Af Jens Lunding, Technical Manager hos ista Danmark
Den 6. september 2021 bragte AlmenNet en artikel om dynamiske varmeregnskaber.
Som ekspert i varmemåling og indeklima må jeg sige, at den i bedste fald er fejlbehæftet og i værste fald er vildledende. Artiklen konkluderer, at dynamiske varmeregnskaber giver et bedre indeklima. Det har vi endnu til gode at få fuldt belyst. Men hvad, der helt sikkert er entydigt forkert, er påstanden om, at det giver en fair fordeling af varmeregningen. Det er simpelthen ikke korrekt.
Sandheden er, at dynamiske varmeregnskaber stadig er på forsøgsstadiet, og at der endnu ikke er fremlagt resultater, der viser, at dynamiske varmeregnskaber gavner beboernes økonomi eller klimaet. Desuden siger det europæiske energi effektivitets direktiv, at der skal måles på varmeforbruget. Indeklimamålere lever ikke op til dette krav og er ikke godkendte hertil. Forbrugerne kan ikke se deres forbrug på målerne, og det er der også et lovkrav om.
Som ekspert er jeg enig i, at måling af hhv. varmeforbrug og indeklima er godt. Men måling af varme og indeklima bør adskilles.
I nedenstående forklarer jeg hvorfor.
De såkaldte dynamiske varmeregnskaber er en ny afregningsmetode, hvor man fremfor at afregne beboerne for den varme, de har brugt jf. varmemåleren, i stedet afregner varmen på baggrund af indeklimamålinger. Indeklimamålere måler på temperatur, luftfugtighed og CO2. Metoden bliver i øjeblikket testet i en række boligforeninger, og det kan få store økonomiske konsekvenser for beboerne, hvis den viden, de tilføres, er unuanceret og ubalanceret.
Derfor er det centralt, at både beboere og beslutningstagerne får tildelt et nøgternt, faktuelt grundlag, når de skal vurdere, om projektet bør udbredes og lovgivningen ændres
Fyrer for fuglene
I artiklen hævder fortalerne for dynamiske varmeregnskaber, at dynamiske varmeregnskaber styrker bæredygtigheden, giver lavere vedligeholdelsesomkostninger og bedre beboersundhed. Hvad, de ikke siger, er denne kendsgerning: Beboernes mulighed for at spare penge ved at skrue ned for radiatorerne fjernes. Man fjerner altså beboernes økonomiske incitament for at spare på energien.
Dynamiske varmeregnskaber betyder, at beboerne ikke bliver afregnet for deres faktiske varmeforbrug, men kan komme til at betale for varme, selvom radiatoren er slukket.
Det svarer til, at benzinstanderen ikke stopper med at tælle, når pistolen sættes tilbage i standeren. Jeg spørger bare: Hvem ville nogensinde acceptere det?
Artiklen nævner, at man som beboer risikerer at få en høj varmeregning, hvis man har en lejlighed, der er placeret i et gavlhjørne og dermed har flere ydervægge, når det traditionelle varmeregnskab benyttes til varmeafregning. Det er ikke korrekt. I den gældende lovgivning for udarbejdelse af varmeregnskaber er der taget højde for en boligs placering i ejendommen. Formålet er at sikre, at boliger med udsat beliggenhed kompenseres for deres varmetab. Det betyder, at grundlaget for varmeomkostningerne er ens for alle boliger.
Den første er, at gennemsnittet kommer til at betale for de få, der ikke sparer på varmen eller er opmærksomme på deres energiforbrug. Et eksempel er en lejlighed, hvor radiatorerne varmer maksimalt, fordi vinduerne står på klem. Her vil temperaturen formentlig være på et ”normalt” niveau, og derfor får beboerne ikke en høj regning.
Den anden mulighed er, at det samlede energiforbrug øges. Det er bestemt via lovgivning, at regningen altid skal være direkte proportional med forbruget. Dvs., at hvis du bruger mere, skal du betale mere.
Dårligt for klimaet
Hvis dynamiske varmeregnskaber kan siges at øge energiforbruget, så går det stik imod vores klimamål. Sagt på en anden måde så foreslår forfatteren af artiklen en afregningsmetode, som måske fører til et bedre indeklima, men til gengæld sætter vi klimadagsordenen over styr og risikerer at undergrave effekten af de grønne renoveringer.
Det er derfor min vurdering, at årsagen til, at de fleste beboere kommer til at betale lidt mere, er, at dynamiske varmeregnskaber fører til større energiforbrug. Samtidig risikerer dynamiske varmeregnskaber at straffe dem, der bevidst sparer på varmen og har et lavt varmeforbrug.
Et eksempel er lejligheden, hvor der bor en familie med ’gamerdrenge’, der spiller meget computer. Familien har i dag en stor elregning, fordi computerne bruger meget strøm, men til gengæld afgiver de store computere og skærme meget varme, så radiatoren er slukket og varmeforbruget er lavt. Med dynamiske varmeregnskaber får de højere varmeregning, end hvis deres regning var aflæst pba. varmeforbruget, fordi drengene har det varmt på deres værelse.
Til gengæld vil dem, der sviner med energien, ikke komme til at betale deres andel af regningen.
Artiklen konkluderer, at dynamiske varmeregnskaber er en fair afregningsmodel – man går så vidt som til at sige, at uden dynamiske varmeregnskaber er der urimelig forskel i varmeregningerne. ”Det (dynamiske varmeregnskaber, red.) giver helt klart en mere rimelig fordeling mellem beboerne,” lyder det.
Dét argument er stik imod lovgivningen, der siger, at alle skal betale for deres reelle forbrug, fordi det giver incitament til at spare på varmen.
Af artiklen fremgår, at dynamiske varmeregnskaber har fået en ’blandet’ modtagelse. Faktum er, at i en boligforening blev projektet ikke bare nedstemt – mere end 90 procent af beboerne sagde nej tak.
Sluttelig oplyses det, at problemer med skimmelsvamp er forsvundet som følge af indførelsen af dynamiske varmeregnskaber. Det er en halv sandhed og dermed vildledende. Behændigt ”glemmer” artiklens forfatter og kilder at fortælle, at ejendommen er blevet renoveret for et trecifret millionbeløb. Når ejendomme i Danmark renoveres, forsvinder problemer med skimmelsvamp. Ellers er der fejl i (ny)byggeriet, og det er jo en helt anden sag. Derfor er det en klar fordrejning af sandheden, når der står, at det er pga. dynamiske varmeregnskaber, at skimmelsvampen er forsvundet.
Med disse ord vil jeg derfor tillade mig at konkludere, at vel er indeklima godt. Det er der ikke to meninger om. Men det må ikke blandes sammen med varmemåling. Når vi holder de to adskilt, får vi fair varmeregnskaber.